“1000 tak for en skøn dag på jeres workshop. Endnu engang lærte jeg om tøj og makeup på en ny måde, og tror efterhånden også, at jeg begynder selv at kunne fornemme stil, basis ting og spræl. Dorthe Sørensen”
Styling-workshop
Jeg holder meget af disse workshops. Det er et tilbud til dig, der vil lære, hvordan du er den bedste udgave af dig selv. Der er altid en rar energi og en god stemning over disse workshop timer.
Workshoppen er for kvinder i alle aldre og alle størrelser. Holdet er på max 12 deltagere, og det giver rigtig meget, også at lytte til de andre deltagere. Hver gang hører og ser jeg denne WOW-oplevelse, som på en ny måde giver det rigtige løft og smil i hver deltager.
Forandringsproces, øjenåbner og tips
Workshoppen kan føles som en slags forandringsproces, hvor makeupartist/frisør Mike og jeg, tager dig og de andre deltagere gennem alt det, der er værd at vide om kropsform, snit/pasform i tøjet, basistøj- og garderobe, makeup og hår .
Vi underviser dig i, hvordan du er den bedste udgave af dig selv og får selvværdet til at stråle. Du vil helt sikkert opleve, at der bliver flyttet et par grænser, at der opstår et par øjenåbnere og at du ændrer syn og opfattelse af dig selv.
Tusinde tak, Helle og Mike, for en helt igennem fantastisk dag. Jeg fik virkelig mange øjenåbnere og tips, og ikke mindst fik Helle mig til at flytte nogle grænser og få et andet syn på mig selv. Jeg fik lært, at selv om jeg er glad for farver, behøver jeg måske ikke at have alle på, på en gang, men sætte dem lidt i system og bruge alle mine farver som “kant”. Kærlig hilsen en stor fan. Lise-Lotte
Skønt med ny viden og ud med gamle vaner Sådan en eftermiddag skulle alle kvinder forkæle sig selv med
Du lærer de rette trylletricks og får hjælp hele vejen
Workshoppen er for dig, som ønsker at være den bedste udgave af dig selv, og gerne vil bruge 4 timer i en afslappet atmosfære, sammen med andre kvinder. Vi har løsningen og vil inspirerer jer dagen igennem med råd og vejledning på tøjstil, makeup og frisure. Alt tilpasses den gruppe I er og i det tempo der passer på dagen.
Workshoppen afholdes i en tøjbutik og er efter modellen “learning by doing”. Du får altså ingen teori på tavle eller overhead, men istedet “hard work”. Du arbejder med dig selv og vi har lov til at “lege” med alle de lækre sager, der findes i den modetøjsbutik vi er i.
Find bukser der klær’ dig
Workshoppen er til dig, som synes din r** ser for stor ud i de der par bukser. Eller for dig, som har problemer med at skjule maven inde bag tøjet. Eller dig, der bare ønsker at gøre op med “plejer” og lære om basen, så du får helt styr på den.
Læg makeup der dur
Workshoppen er til dig, hvis du er i tvivl om hvilken makeup du skal bruge hvornår. Eller kunne du godt tænke dig at vide mere om makeup og hvad der passer til dig. Måske mangler du tips til nye og spændende muligheder der passer til din alder og dine farver.
Få nye tip til frisuren
Workshoppen er for dig, der går med tanker om forandring og en ny frisure, og mangler et par gode råd.
…..Og Mike var også super god og dygtig. Helt nede på jorden og god til at gøre det hele forståligt.
Det får du på workshoppen:
- 4 timer, hvor du lærer at være den bedste udgave af dig selv fra top til tå
- Styr på din kropsform, og hvilke snit/pasform i tøjet, som passer lige til din kropstype
- Opbygning af en basisgarderobe og hvad basistøj helt præcis er
- 2 professionelle stylister/makeupartister, som lærer alt fra sig til gavn for dig og dit look
- Min insider viden som stylist
- Gode tips til din frisure, samt du lærer at lægge en basis-makeup af Danmarks dygtigste frisør/makeupartist (tør jeg godt love)
- Selskab af 11 andre kvinder, og du lærer så meget af at høre om deres tøjkriser også
- Smukke omgivelser i en modetøjsbutik, hvor der også kan prøves og inspireres til nytænkning
- En super oplevelse, gode grin og den lækreste udgave af dig selv
- En dag du ikke vil gå glip af
Der er dejlige forfriskninger undervejs, så du ikke går “kold” eller bliver sulten.
KUN 12 PLADSER pr. hold – Pris 995,- pr. person
Der er pt. ikke planlagt nogle workshops.
Du kan tilmelde dig ved at sende mig en mail til helle@uniquestyle.dk
Skriv Workshop i emnelinien, og Vupti – så modtager du en bekræftelse med mere info.
Vi kan simpelthen ikke vente med at høre fra dig.
Ps. Kender du 11 andre kvinder foruden dig selv, som kunne tænke sig en super dag med 2 prof. stylister/frisør/makeupartist, så sig endelig til, for så kan vi sagtens arrangere en workshop kun for jer.
Hvis du er mere interesseret i din helt egen private styling med mig alene, så klik videre og læs om stilvejledning i butik.