Karina er gift for 2. gang og mor til 2 dejlige teenage-unger. Karina har taget nogle fantastiske beslutninger de senere år, og hun er lige blevet færdig som coach- og terapeut.

Karina har forandret rigtig mange ting, inklusive sig selv, og fået rigtig meget styr på sin bagage….. Men Karina manglede stadig at finde SIN STIL både mht. hår, makeup og tøj.

Hendes drøm var at komme i professionelle hænder, finde ud af, hvad der klæder hende og som hun udtrykte sig ” at være hele mig og ikke mindst udstråle dén jeg er”

Og det skal jeg da lige love for hun kom til! Karina var slet ikke til at styre bagefter og virkelig meget glad og stolt over resultatet.

Karina er 37 år, 168 cm høj og bruger str. 38 i tøj. Hendes hår var meget tyndt og tjavset, så der trængte til at komme et godt stykke af. Derfor fik hun sit lange hår klippet af til skuldrene. Farven blev frisket op i nogle toner mørkere og varmere, så håret fik mere glød og “fylde”. Hun fik lavet krøller, for håret havde brug for “kunstig” fylde. Og det klæder hende med store bløde krøller.

Karina fik lagt en naturlig makeup, som fremhæver hendes smukke træk. Der blev særligt lagt fokus på hendes smukke blågrå/grønne øjne, så hun fik “glimt i øjet”.

Da Karina’s nye liv er en helt andet verden med vægt på de indre værdier, så skulle hun også se sit ydre potientale og være “Glamour girl” for en dag. Derfor valgte jeg at klæde Karina i et par bukser på fra Gustav, som gir lidt “kant” og effekt til hendes slanke ben.

Blusen er fra Malene Birger og har lidt bar ryg, så blusen ikke virker tung i det.

Den store markante guldkæde fra Dyrberg/Kern giver lige lidt glamour og varme til sættet. De høje, flotte laksko er fra Prada og den sorte quiltede taske er fra D&G.

I det næste sæt skulle Karina være lidt “rock chic” a la 50’er stilen og hun fik derfor et par leopard-plettede stramme bukser på fra Malene Birger. Sweat-blusen er også fra Malene Birger og den turkisgrønne silkeskjorte er fra Rützou. Lak-sandalerne er fra Prada og den lille quiltede taske med lang guldkæde er fra Malene Birger.

Karina blev bare så mega sej!

Men det allerbedste var, at hun blev så glad og stolt over resultatet, at hun kunne se så lækker ud.

Trænger du også til en Makeover – en hel dag i selvforkælelsens tegn? Så ring til mig på 26 28 11 42 og book din tid.